Fra Ugledige til Vordingborg

Flemmings Planteskole

Søren og Lene Gammeljord har solgt lager- og produktionsdelen i Ugledige, og flytter dermed alle planter, og salg heraf, til Sigynsvej 3, i Vordingborg. Her har de siden 2017 drevet havecenteret Flemmings Planteskole. Planteskolen er opkaldt efter Sørens far, som drev forretningen i sin tid i Ugledige.

Alt samlet ét sted

Nu bliver alt service, viden og produktion af planter derfor samlet ét sted, og det giver rigtig god mening. Hos Flemmings Planteskole finder du mange forskellige buske, træer, krydderurter og stauder, vi har noget for enhver smag. I produktionen podes der Prydkirsebær, Blåregn, Gingko, m.fl. og du kan derfor være så heldig at få et dansk, lokalt produceret træ med hjem til din have. I den kommende sæson, vil du kunne finde et stort udvalg af sommerblomster, stueplanter, frugtbuske, frugttræer, prydbuske mm. hos Flemmings Planteskole, Sigynsvej 3, Vordingborg. Som noget ganske særligt, holdes det gamle podehåndværk i live, og det betyder også, at du kan få podet dine egne træer efter ønske. Det kan f.eks. være et frugttræ du holder meget af fra din barndomshave, eller lignende. Hos Flemmings Planteskole vil vi fortsat sætte viden og god service højt.