Af: Marianne Bachmann Andersen
Giv gødning
At komme godt fra start er altid en god ting. Lige nu er jordens temperatur for opadgående, og mange af havens planter begynder så småt at få gang i saftspændingen. Mange af vores løvfældende planter har i efteråret trukket vigtige næringsstoffer tilbage til plantevævet, og det kan de bruge vinteren over og her i det spæde forår. Når jordens temperatur nærmer sig de 8 – 10 grader, så bliver rødderne også aktive og klar til at forsyne planternes top med masser af nyttig næring, så planterne kommer godt fra start.
Lidt af en jungle
Man kan godt miste modet, når man sådan står overfor lange rækker med produkter, der alle giver nyttig gødning til havens planter. Ser man gamle TV-programmer, så åbner værten blot en stor sæk N-P-K gødning og bruger det. Sådan kan man vælge at gøre, men vil du være god ved din havejord og den fauna af mikroorganismer, som er med til at holde kredsløbet aktivt, så bør du vælge gødninger, der er baseret på organiske ingredienser. Det kan være mange ting. Tang, dyremøg, benmel eller andet godt. Igen er der forskel på de enkelte produkter, for i surbundsbedet vil det være bedst at anvende én type, og har du mange stedsegrønne buksbom, så har de rigtig godt af at få ekstra jern og mangan – det har gødningsproducenterne designet deres produkter til. Roser er sultne efter bl.a. kvælstof, så derfor har de fået deres ”egen” opskrift.
Kompost og jorddække
Måske er du rigtig god til at lave din egen kompost? I så fald, så er årstiden god til at få tømt det omsatte organiske materiale, og få topdresset blomsterbede og under frugtbuske. Kompostjord har nogen næring, men det er ikke altid nok. Har du ”sultne” planter (eks. roser), så vil du få brug for at supplere med gødning senere på foråret. Du kan også fordele jordforbedringsprodukter fra poser i dine bede. Det sætter gang i planterne og har den fantastiske sideeffekt, at det hæmmer meget af ukrudtet i at vokse. Har du ukrudt i kategorien ”jordukrudt”, så er det en dårlig løsning at hælde jordforbedring/kompost over inden du har luget. Jordukrudt kan være skvalderkål, kvikgræs/senegræs, padderokke eller brændenælder.
Har du spørgsmål til de mange forskellige gødninger til græsplænen, rosenbedet, blomsterbedene, frugthaven, krukkerne og køkkenhaven, så tag en snak med gartneren i dit lokale havecenter – hun/han har mange erfaringer med de forskellige typer af gødning.
Nu må du godt klippe
Uden at der skal drages paralleller til landets frisører, så er det nu også tid til at få beskåret havens roser. Vinteren har været hård ved mange af haveroserne, så de står med brune og døde grene. Årets beskæring går derfor mest ud på at få klippet alt det dårlige af, så planten kan bruge kræfter på at bryde med friske skud fra sundt ved.
Har du store buskroser eller klatreroser, så har de bedre kunnet klare vinteren, og her skal du bruge de mere almindelige beskæringsråd.
Opdeling i grupper
Nedenstående skema deler roserne op i 8 grupper, hvor du kan finde din rose. De forskellige grupper er derefter afkrydset ud for den form for beskæring, som kan anbefales.
| Hård beskæring | Moderat beskæring | Let beskæring | Udtynding af grene | |
| Buketroser | X | |||
| Storblomstrede roser | X | |||
| Engelske roser | X | |||
| Historiske roser | X | X | ||
| Buskroser | X | X | ||
| Renaissanceroser | X | X | ||
| Bunddække roser | X | X | ||
| Slyngroser | X | X | X |
Hård beskæring:
Klippe alle skud af til 20 – 25 cm over jordoverfladen.
Moderat beskæring:
Enkelte grene fjernes for at give plads til nye skud. Små og svage skud fjernes ligeledes. Klip de resterende grene til ca. halv længde for at bevarer buskens størrelse.
Let beskæring:
Døde og svage skud fjernes, men der reduceres ikke væsentligt i grenenes længde.
Udtynding af grene:
Kraftigtvoksende roser bliver meget massive, hvis man ikke fjerner de gamle grene helt ved basis af planten. Som regel vil en reduktion på maksimalt 1/3 af hele busken være god.