Tid til haven
Af: Marianne Bachmann Andersen
Skøn tid til nyt
Sommerens varme har gjort godt hos langt de fleste planter. Da tørkeindekset begyndte at lyse rødt kom regnen. Nogle egne har fået rigtig meget regn, mens andre er blevet tildelt mere moderate mængder. Sommeren er slet ikke ovre – der er stadig dejlige varme temperaturer på vejroversigten, og selvom de lyse aftener er i aftag, så er der stadig gode stunder til nydelse på terrassen.
I havecentrene landet over har der været travlhed hele sommeren. Mange har brugt feriedagene på at få plantet til og pyntet op med lækre planter i krukker og kar. August er den sidste sommermåned, og jorden er dejlig lun. Det kan planterne godt lide. Fugtigheden i jorden er ligeledes tilpas høj, så det er relativt nemt at få nye planter til at gro. Det giver dig et forspring til foråret, hvor dine planter allerede er godt i gang.
HUSK altid at vande til, når du planter. Selvom jorden er fugtig er vandingen vigtig – den sørger nemlig for god kontakt mellem rodspidser og den nye jord.
Efterår er plantetid
De kortere dage, den øgede luftfugtighed og lune havejord er perfekt til nyplantning. Det gælder både frugtbuske, frugttræer, prydbuske, prydtræer, stauder, roser, lyng, rododendron og krydderurter. Er du træt af at luge i havens bede, så er bunddækkende planter geniale at plante.
Gartnerne har fyldt havecentrene op med nye friskt producerede planter og udvalget er her i sensommeren stort og bredt.
Vær med til at gøre en forskel
Når du planter i din have, så er du med til at øge biodiversiteten. Jo flere forskellige planter, des bedre. Nogle planter er gode som fødeplanter til insekter (eks. sommerfugle), mens andre planter er værter for de lidt mere usynlige mikroorganismer, der lever under jorden. Her er de med til at omsætte organisk materiale og omdanne det til næringsrige forbindelser, som planterne lever rigtig godt af. Du er også med til at ”samle” CO2 hver gang du planter vedagtige planter.
Sneglejagt
Sommerens fugtige vejr har været et perfekt miljø for sneglene at opformere sig i. Lige nu gør du dig selv en kæmpetjeneste ved at få bugt med sneglene, der til næste år vil være mangedoblede, hvis de får lov til at opformere sig.
Tips til at komme sneglene til livs
- Giv ikke op. Selvom du ikke får ram på alle sneglene i din have, så er dem, du får ram på med til at holde snegletrykket nede. Klip eller skær sneglene over – det er den mest humane metode at dræbe dem på
- Kig allerede i foråret efter tegn på, at der er snegle i din have. Hvis forårsblomster som vintergækker er hullede, så er der højst sandsynligt en ny generation af dræbersnegle i din have
- I år har sommeren budt på lunt vejr og regn – det er optimale betingelser for sneglene, så du skal være forberedt på, at de vil være at finde i et større antal
- Når haven er frodig dannes mange skjulesteder for sneglene. Udnyt det og ryd op i sneglene under rabarberbladene, skyggende bunddække og ved sneglenes favoritplanter
- Gå på jagt når duggen falder – så kryber de frem fra skjul og kan tydeligt ses. Lad snegleligene ligge – de tiltrækker nemlig deres artsfælder og så kommer sneglene af sig selv
- Udnyt kompostbeholderens tiltrækkende kraft – her er det oplagt at gå på sneglejagt
- Skab gode vilkår for sneglenes naturlige fjender ved at lade visne grene og andet haveaffald ligge tilbage i haven
- Lav barrierer med sneglehegn, hvis du f.eks. ikke ønsker snegle i din køkkenhave
- Del en øl med sneglene og fang dem i bunden af en nedgravet mælkekarton
- Nematoder kan være en metode, hvis du ikke ønsker at slå sneglene ihjel. Nemaslug og andre produkter blandes op i eks. fintrevet agurk og her vil sneglene sluge nematoderne, der æder sneglen indefra. Når sneglen dør, vil andre snegle æde kadaveret og dermed også indtage nematoderne
- Sneglekorn er effektive. De indeholder en jern fosfat forbindelse og er giftige for alle snegle. De blå sneglekorn opløses let i regnvejr, så anvend sneglekorn på strategiske steder, hvor du ved sneglene er en gene. Tidlig udlægning i foråret mindsker snegletrykket senere på sommeren, hvor der skal mere til for at slå dem ihjel
Vidste du at
- Snegle har naturlige fjender? Løbebiller, tudser, fugle (især drosler) og pindsvin æder snegleæg og de unge individer
- Moskusænder og indiske løbeænder er effektive sneglejægere
- Dræbersnegle lægger de fleste æg i august og september og kan hver især lægge op til 500 æg
- De fleste æg klækkes inden vinteren og de små snegle overvintrer de fleste vintre