Tid til haven
Af Marianne Bachmann Andersen
Det er ikke løg(n)
En af efterårets bedste investeringer er at lægge løg. De fleste ved godt, at forårsblomstrende løg skal lægges her i efteråret, men hvorfor?
Løget har i bunden en løgkage med mange fine rødder. Ovenover sidder de buede løgskæl i flere lag. Løgskæl er omdannede blade og de er fyldt med næring.
De små sideløg, yngleløg, sidder i hjørnerne af løgskællene. Det er disse løg, som man bruger når slægten skal videreføres.
Hele løget er yderst beskytte af tørre hinder og de kan være lyse eller brunlige.
Når løgets grønne spire dukker frem i foråret, så starter den helt nede fra løgkagen og bryder op gennem løgets skæl. Snart dannes blade og stængel.
Når de forårsblomstrende blomsterløg lægges her i efteråret, så når løget at danne rødder og er derfor klar til at danne blade og blomster, når vinterens lave temperaturer har givet signal om at det er tid til blomstring. De fleste løg bør lægges i september – oktober måned. Tidlig lægning giver bedre mulighed for at løget når at danne et godt rodnet. Dog vil tulipaner lagt senere på året være tilsvarende længere tid om at springe ud i foråret, og dermed vil blomstringen i haven forlænges.
Selve lægningen
Løg lægges i let og luftig jord. Har du mange løg, så grav jorden af og læg løgene inden du dækker jord på. Har du enkelte løg, så lægges de enkeltvis – evt. med en løglægger. Skal løgene lægges ned blandt andre løg eller planter, så vil en plantepind være et godt redskab.
Læggedybden
Læg altid løg så dybt, at den dobbelte mængde jord dækker løget. Er løget 3 cm højt, så skal du ned i 9 cm dybde – placere løget og lægge 6 cm jord over.
Gødning nu eller til foråret?
Du kan gøde blomsterløg både efterår og forår. Vælg en naturgødning (der ikke udvaskes) i efteråret. Når spirene dukker op til foråret, vil en nænsom mængde gødning give ekstra flotte planter og blomster. Igen vil en naturgødning mindske udvaskningen og bidrage positivt til din jord og planter.
De fleste blomsterløg skal kun lægges én gang. Hvert forår vil de blomstre, og når toppen visner ned, vil løget fyldes op med næring, så det er klar til blomstringen året efter. Der er dog undtagelser – især tulipaner kan være en udfordring. Spørg efter hårdføre sorter i dit lokale havecenter.
Æbletid
Måske har du også samlet æbler under dine træer efter blæsevejret og skyndt dig at plukke de modne på træerne inden de lander og bliver stødte? Æbler er nogle af de nemmeste frugter at få til at lykkes i haven. De fleste haver har mindst én sort af æbler, og selvom træerne kræver bestøvning, så går det som regel ret godt henover naboens hæk.
Efteråret er en god årstid til at plante nyt. Planterne er på vej ind i deres hvileperiode og kan derfor nemt flyttes til et nyt plantested. Jordens fugtighed er høj og det er let at grave i den opblødte jord.
Fra d. 11. – 17. oktober sætter mange af de danske havecentre fokus på frugt, når Æblets Uge finder sted. I den forbindelse har vi samlet en række spørgsmål:
- Kan jeg plante frugttræer hele året rundt?
- Hvor dybt skal frugttræer plantes?
- Hvor mange gange skal jeg gøde?
- Hvor tit skal jeg vande?
- Kan jeg selv formere mit frugttræ?
- Hvor i haven trives frugttræer bedst?
- Når pladsen er trang, kan man så plante frugttræer i krukker?
- Kan jeg plante frugttræer, hvor der før har vokset frugttræer?
Svarene kan du få udleveret i dit lokale havecenter eller se dem på www.haveglaeder.dk/aeblets-uge
Nedfaldsfrugt
Vil du bruge dine nedfaldsfrugter til eks. most, så skal du gå æblerne grundigt igennem. Mugne æbler udvikler giften patulin, så sortér de æbler fra, som har rådne partier. Er æblerne stødte, så skal de område, hvor æblerne er blevet bløde, skæres fra.
Vil du bruge nedfaldsfrugten til havens fugle, pindsvin og insekter, så læg dem frem på en solfyldt plet og nyd dyrenes fouragering.
Du kan selvfølgelig også forkæle familien og vennerne med lækre æblekager. På www.haveglaeder.dk/aeblets-uge får du 3 basisopskrifter (Æblegelé, Gammeldaws æblekage og Æblecrumble).