Havetips uge 42

Tid til haven

Af Marianne Bachmann Andersen

De første vinterforberedelser

Måske spærrede du også øjnene lidt ekstra op, da der udenfor vinduet var et lag af rim på græsset? Frygtsomt styrtede jeg om i haven, hvor georginerne står – de var heldigvis upåvirkede af den første nattefrost, men sådan bliver det nok ikke ved med at være.

Kalenderen nærmer sig første vintermåned, så vi vil snart kunne forvente køligere vejr.

Krydderurter

De mest sarte krydderurter skal vinteropbevares. Mange vælger at plante eks. laurbær, rosmarin, citronverbena, estragon og timian i krukke – det letter vinteropbevaringen. Krukkerne skal ind i læ, så kolde vinde ikke udtørrer toppen og ødelægger plantens celler. I de fleste vintre vil et ophold i uopvarmet drivhus være tilstrækkelig, men bliver det en fimbulvinter, så skal krukkerne ind, hvor der er nogenlunde frostfrit.

Andre krydderurter som purløg, pibeløg, melisse, peberrod, kvan og mynter er fuldt hårdføre og kræver ingen vinterforberedelser.

Sommerblomster
Der er både etårige og flerårige sommerblomster iblandt det store udvalg af sommerblomster. Forskellen er ikke altid så tydelig, men en tommelfingerregel er, at de sommerblomster, som har grene, der bliver vedagtige som regel er flerårige. Et godt eksempel er Pelargonie. Har du grønne fingre, så kan du overvintre pelargonieplanterne indenfor i frostfrie omgivelser og igen til næste forår få ny vækst og blomster i dem. Det samme gælder for heliotrop, ildkrone, fuchsia og bægerranke. Georginer vokser fra en knold, og hvis du overvintrer din krukke med georginer frostfrit, så kan den igen til næste år vokse frem. Georginer i havens bede skal graves op og opbevares frostfrit – så kan du genanvende knoldene til næste forår.

Sarte planter
Kategorien af sarte planter er lidt flydende. Nogle vintre er så milde, at selv de sarteste planter ikke påvirkes, mens de mere hårdføre eksotiske planter tager skade, hvis vinteren er ekstra hård. Listen med ”sarte” planter indeholder planter, der naturligt vokser i meget mildere klima.

  • Skærmliljer
  • Engletrompet
  • Palmer
  • Chokoladeblomst
  • Middelhavsplanter (oliven, citrus, nerie)
  • Newzealandsk hør
  • Kanna

Vand
En af planternes største udfordringer vinteren igennem er vand. Mange planter klarer ikke at stå fuldt vandmættet i længere perioder. De hindrer nemlig iltindholdet i jorden og er med til at sætte forrådnelsesprocessen i gang. Kombinationen af fuldt vandmættet jord (eks. i krukker) og hård frost gør det af med selv de mest hårdføre planter. Vær derfor obs på planternes vandhusholdning – du kan med fordel holde jorden til den tørre side.

TIPS
– Løft udendørskrukkerne op på krukkefødder, så overskydende vand kan trænge væk
– Stil krukkeplanterne ind under tagudhæng eller i carporten, så potteklumpen ikke bliver for vandmættet
– Sæt bobleplast op i drivhuset – det isolerer godt
– Spørg efter vinterbeskyttelse i dit lokale havecenter. Der findes flere modeller
– Har du ikke plantet dine ”sarte” planter i krukker, så grav dem forsigtigt op og lav et indslag i drivhuset eller opbevar planterne med rod og jord i kasser, som du kan flytte under bedre beskyttelse, hvis vinteren indtræffer med koldt vejr

Hvem bestøver hvem? 

Blomster og bier er afhængige af hinanden. Det gælder også for vores frugttræer, som har brug for bestøvning. Nogle frugttræer og -buske klarer bestøvningen helt uden at ”bytte” pollen, mens andre har brug for en bestøvningspartner. Bor du i et veletableret hus- og havekvarter, så er der højst sandsynligt naboer med træer, men bor du i et nybygget område, vil der ikke altid være sikre bestøvningstræer hos naboerne.

Æbler
Alle æblesorter kræver en bestøvningspartner for at danne frugt. Hvem der bestøver hvem er bestemt af, hvornår de enkelte sorter blomstrer. Bor du uden naboer og har et tidligt æble og et vinteræble, vil de have svært ved at bestøve hinanden og danne frugter. Heldigvis har de fleste naboer og man mener, at biernes trækafstand er ca. 2 km. Er der et æbletræ i blomst indenfor denne radius, vil der være en stor sandsynlighed for, at træets blomster kan danne frugt.

Pære
Som hos æbler, skal pære bruge pollen fra en anden pæresort. De fleste pæresorter bestøver hinanden, men der er tre undtagelser: ’Alexander Lucas’, ’Gråpære’ og ’Grev Molkte’ – disse tre sorter bestøver ikke andre pæresorter, men bestøves selv af alle andre sorter.

Kirsebær
Blandt kirsebærsorterne findes både sorter, der skal bestøves og sorter, der klarer bestøvningen selv. Når frugttræet er selvbestøvende, så skal pollen kun flyttes fra blomst til blomst på samme træ. Sorterne ’Skeena’, ’Sunburst’, ’Lapins’ og ’Stella’ er alle selvbestøvende. Vælger du andre sorter, så tjek op på, hvilke bestøvningspartner træet har brug for.

Blommer
Blommer er nært beslægtede med kirsebær, så blandt de mange blommesorter findes både selvbestøvende sorter og sorter, der kræver en anden blommesort for at danne frugter. Følgende sorter er selvbestøvende: ’Opal’, ’Victoria’, ’Standley’, ’Ouillins Reine Claude’, ’Jubilæum’ og ’Czar’.

I dit lokale havecenter kan du finde en bestøvningsoversigt med alle sorter af frugttræer. Måske har du ikke navnet på den frugt, som du allerede har i haven – det kan du også få hjælp til at bestemme. Måske er det ikke muligt for gartneren at fastslå selve sortsnavnet, men modningstidspunktet er ofte med til at indikere, hvilke bestøvningspartnere der er det rigtige valg.